Sangaftener i Skamstrup Præstegård

Tre gange om året er der sangaften i Skamstrup Præstegård. Det er organist Michael Roepstorff og kirkesanger Mona Hoelgaard, der inviterer indenfor, og vi synger sammen fra højskolesangbogen fra den årstid, som vi befinder os i. Der bliver også serveret lidt godt til ganen.

Sommersangaften i Stigs Bjergby Præstegård

En sommerdag mødes vi i Stigs Bjergby Præstegård med vores medbragte mad, som sættes på et fælles buffétbord. Efter den første sang smages der på alle de spændende retter. Hvis vejret er godt, sidder vi ude ved bålet og synger, til vi ikke kan se mere, ellers er vi i konfirmandstuen. Højskolesangbogen er helt varm efter sådan en aften.