Bliv frivillig

Har du lyst til at være frivillig i kirken? - så har vi brug for din hjælp!

Vi har mange aktiviteter i kirken, og meget af det vi gør er kun muligt, fordi der er søde og engagerede mennesker, som har lyst til at give en hånd med.

Vi har frivillige, der hjælper med forskellige opgaver - laver mad til spaghettigudstjenester, bager kager til eller hjælper i køkkenet ved forskellige arrangementer, arrangerer tirsdagstræf, påskelegedag og sommerkirke, samler ind til Folkekirkens Nødhjælp og meget andet.

Det er vi utrolig glade og taknemmelige for!

Både fordi det er fantastisk at arbejde sammen med frivillige, som lægger deres tid og energi i det fælles projekt, det er at være kirke, og fordi det gør nye aktiviteter mulige.

Hvis du også vil være med, så kontakt lid@km.dk og fortæl, hvad du kunne tænke dig at hjælpe med.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!