Kirkebygningens historie

Når vi betragter kirkebygningen i dag med sin fulde længde på 31 m, så er der langtfra tale om, at vi ser den oprindelige bygning. Igennem århundrederne er der foretaget væsentlige ændringer. Men alt tyder på, at den oprindelige kirke blev bygget i årene omkring 1150, altså fra det århundrede, hvor ca. 2000 landsbykirker dukkede op rundt omkring i Danmark.

Kirken bestod da af et ca. 13m langhus (skibet) med fladt loft, samt et mindre tårn og et rektangulært smalt kor , hvis grundstene blev fundet under udgravningerne i 2005. Et rektangulært kor har været specielt, idet kor ofte var bygget med apsis ( rundbuet afslutning). Ligeledes fandtes under udgravningerne i 2005 spor efter i alt 4 gulvlag gennem tiderne, samt rester af stenbænke langs det oprindelige skibs nord- og sydside. Man må huske på, at der førhen ikke var stole/bænke i kirkerne. Derimod fandtes der ikke tegn på, at der forud for stenkirken skulle have stået en trækirke på stedet, som det kendes andre steder fra.

I tidsrummet 1300-1350 er det flade loft udskiftet med hvælvinger , hvorpå kalkmalerier blev malet.1400-1450 forandrede kirken karakter igen. Koret forsvandt og langhuset (skibet) blev udbygget med endnu et fag ( kalkmalerier fra ca. 1450) , samt et nyt kor i samme brede som kirken. Det nuværende 20 m høje tårn afløste det oprindelige ca. år 1500 ( bemærk det ”afbrudte” kalkmaleri af Jesu korsfæstelse på tårnets østvæg.) Tårnets grundmure er ca. 1,3 m tykke. Nogenlunde samtidigt med tårnet menes kirkens våbenhus mod syd at være kommet til. Bortset fra et par støttepiller på kirkens nordside fra 1908, har kirkebygningen således set ud, som den gør nu siden 1500.-tallet.

Døbefonten

Der er al mulig grund til at antage, at døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken overhovedet. Det var jo – og er – her det hele begyndte og fortsat begynder for ethvert menneske i kristen sammenhæng. Den romanske granitfont er godt 1 m høj. Den cylinderformede sokkel er bemærkelsesværdig p.g.a. af sin udsmykning, som består af 8 uregelmæssige vertikale fortykkelser, hvoraf den ene er formet som en slange med snoet krop og hoved. Slangen symboliserer uden tvivl det onde, Djævelen, som til stadighed frister mennesket livet igennem i.flg. 1.Mos. kap. 3.. Til værn mod denne fjende døbes vi i Guds navn.

Alterpartiet

Alterpartiet er af forholdsvis nyere dato. Dets stil er jonisk-attisk efter tidens trend. Det blev opført omkring år 1800 foran en gammel altertavle, som var udført i forgyldt billedhuggerarbejde i slutningen af 1500-tallet, og som endnu - i flg. kilderne - stod bag det nye alterparti i 1859 – men var helt fjernet i 1893, formentlig solgt til en antikvitetshandler. På nordsiden af kirkens skib hænger 2 sengotiske figurer:

Figurerne stammer måske fra denne altertavle. De blev afleveret til kirken i 1942 af en gårdejer i landsbyen Syvendekøb udenfor Mørkøv. Gårdejeren havde haft dem liggende på loftet. Tidligere var de blevet anvendt som legetøj! Figurerne forestiller én af røverne på korset, samt den grædende Maria og disciplen Johannes, som trøster hende under Jesu korsfæstelse.

I 1808 indsattes i altertavlens midterparti et maleri af kancelliråd Chr.Høyer (1775-1855) . I årene 1875 –1960 erstattedes maleriet af en kristusfigur - efter skitse af Thorvaldsen - i hvidmalet zink. I disse år hang Høyers maleri på korets nordvæg, men er nu tilbage på sin oprindelige plads. Kristusfiguren befinder sig nu i kirkens kapel.

Alterpartiet er istandsat 2006, hvor også et nyt alterbord kom til. På alterbordets sider er indbygget 2 fyldninger fra 1600-tallet, som enten kan stamme fra tidligere døre i stolestader, fra udsmykningen af det forhenværende orgelpulpitur – eller fra Torbenfeldt gods, hvor samme bemaling kendes på andre ting den dag i dag.. Alterpartiet har igennem årene fremstået i forskellige farver. Et lille afrenset felt til v. i partiet viser farverne gennem tiden.

Prædikestolen

Prædikestolen er unik!
I kraft af indskriften: ”Anno domini 1591 lod Niels Lavritzøn i Skastrop oc Olvf Mogensøn i Syvendekiøb berede denne predikestoel. Her Morten Andersøn Schawbo sogneprest” – får vi klar besked såvel om årstal for fremstillingen, som om præstens og kirkeværgernes navne i det år.
Interessant er biskop, Peder Paladius´ anvisning i visitatsbogen ca. 50 år tidligere: ”Prædickstolen skal være opbygget ved den søndre side i kircken, offuen offuer alle andre stole, Guds salige ord til heder oc ære, op til it vindue, sognepresten til gode om vinteren, oc besynderlige, naar hans øyne de falme og dummis.”
Til grund for denne anvisning ligger helt klart Luthers understregning af, at ordet skulle forkyndes klart og tydeligt på menighedens modersmål – også selvom præsten gik hen og blev gammel og synet svigtede ham! Unik er prædikestolen især p.g.a. af dens dobbeltradede portalformede billedfelter. 12 i alt, 6 i hver række. Stolen, som er skåret i egetræ, blev stafferet i 1594 – men senere overmalet. Først ved restaureringen i 1960 afdækkedes malerierne, så vi i dag kan se, hvem de forestiller. Øverste række fra v.: Markus (med løven som symbol), Johannes (med ørnen), Jesus Kristus (med globussen) , Mathæus (med englen) og Lukas (med oksen). Nederste række fra v.: Sct. Laurentius (med bog og rist i hånden), Paulus (med sværdet), Dorte Gøies våbenskjold, Peter (med nøglen) og Morten Andersen Schawbo daværende sognepræst).
Billedrækkerne adskilles af skriftsteder fra h.h.v. Luk. Kap. 8 og Joh. kap.10.
Lydhimlen er af senere dato, udført sidst i det 18.årh.

Stolestaderne

Stolestaderne stammer stort set alle fra 1925, men er dog delvis fremstillet af genanvendte materialer fra tidligere stole, som alle bar døre. De 2 østligste stolestader er indrettet som herskabsstole, hvoraf én bærer reliefskåret årstal 1584. Indskrifterne ”FARK” står for ”Fru Anne RosenKrantz” og ”AG” for ”Albrecht Gøie” hendes ægtemand. Også stolestaderne har – som alterpartiet – igennem årene haft forskellige farver. Senest har stolene fået nye farver ved restaureringen i 2006.

Gravminder og gravkammer

Der findes – såvel i kirken som på kirkegården - adskillige bemærkelsesværdige gravminder. Ønsker du nærmere oplysninger om disse henvises til Nationalmuseets udgivelse: ”Danmarks kirker, Holbæk Amt!, Bind 9.” Dog skal det her nævnes, at der under koret i kirken befinder sig en krypt med 2 adskilte gravkamre, hvor i alt 13 personer er stedt til hvile ”lagt på strå i bynke og malurt og lignende stærke sager”, som forhenværende provst, Henry Larsen udtrykker det i sin beskrivelse fra 1914. Blandt de ”begravede” er sognepræst Niels Wandstad, hans hustru og 3 små børn, provst, Peder Arildsen Friis (død 1711), samt hans 3 hustruer og deres børn. Gravkamrene var under restaureringen i 2006 for første gang tilgængelige siden kirken sidst blev restaureret tilbage i 1958-60. Såvel kister som indhold er velbevarede.

Skytshelgen

Noget kunne tyde på, at Sct.Laurentius har været kirkens skytshelgen i katolsk tid, idet Laurentius er afbilledet 3 steder i kirken. Du finder ham i kalkmalerierne såvel over prædikestolen ( med risten i hånden) , som i 3. hvælv på sydsiden (hans lidelseshistorie), samt på prædikestolen (nederste række til v.)

Øvrigt inventar

Degnestolen (ved orglet) er sengotisk. Den ældste indridsning stammer fra 1577. Præstetavlen i skibet over indgangsdøren fra ca. 1910 angiver stedets præster siden reformationen. Pengeblok i egetræ fra 1800-tallet. Kirkeskibet er en model af fregatten ”Jylland” ophængt i 1979. Se messingpladen på skibets nordvæg.

Orgel: Bygget 1942 af ” Starup & Søn ” med anvendelse af ældre orgeldele. Ombygget senest 2006. Tidligere orgler har stået på et pulpitur opstillet ca. år 1730. Endnu 1942 befandt pulpituret sig i tårnrummet.
Kirkeklokker: Kirken har 2 klokker. Én er fra 1640 (den store) og én fra 1647.

Glasmalerier: Glasmosaikken i tårnet mod vest er malet af Thomas Skovgaard (en søn af Joakim S.) og skænket anonymt til kirken efter 2. verdenskrig. Glasmaleriet i den gamle kvindedør mod nord, forestillende apostelen Johannes, er malet af Andreas Roos og skænket af provst Larsen og hustru Elisabeth i 1926.

Kalkmalerier

Der er ingen tvivl om, at kalkmalerierne i Skamstrup kirke er ganske specielle og for mange det mest seværdige i kirken. Historien er lang – og indholdet omfangsrigt, så for den særlige interesserede må der henvises til andre kilder. Især henvises til Nationalmuseets serie ”Danmarks kirker bind 9”, Holbæk Amt, hvorfra også nedenstående oversigt er hentet.

Men kort fortalt skal vi tilbage til ca. 1350-1400, tiden, hvor de første malerier blev til (bl.a. i skibets 2. hvælving.) Særlig berømt blandt disse er maleriet forestillende Sct. Olavs kapsejlads, som kun kendes få andre steder i landet. Senere – efter udvidelsen af kirken mod øst med et fag i skibet og med koret - føjedes flere malerier til omkring 1460-80, udført af det såkaldte ”Isefjordsværksted”.

Som en følge af Reformationen blev samtlige malerier siden tildækket med kalk. Først i 1908 blev de genopdaget i forbindelse med reparationsarbejder i kirken og blev – så vidt det var muligt – fremdraget på ny. Mange malerier var dog ikke i en tilstand, som gjorde det muligt. Disse malerier ”gemmer” sig fortsat under kalken overalt i kirken, bl.a. i 1. hvælving og i koret.

Det var forhenværende provst, Henry Larsen, som i 1908 opdagede spor af malerier og som straks telegraferede til Nationalmuseet i København. I løbet af sommeren 1909 udførtes afdækningsarbejdet til den bekostelige sum af kr. 2000! (i dag ville en restaurering beløbe sig til mellem 4-5 mill. kr.!
Af samme grund blev malerierne ikke istandsat ved restaureringen i 2005/2006, hvilket de ellers trængte hårdt til, bl.a. p.g.a. følgerne efter en brand i kirken i 1971.

Tidligere kendte restaureringer

Kilderne er få, men det vides, at der bl.a. igennem årene er blevet foretaget restaureringer som følger: 1.Slutningen af 1700-tallet: bl.a. nyt alterparti – kamtakker revet ned!
2.1875: bl.a. Kristusfiguren ind på alteret, ombygning på tårnet, orgelpulpituret nedrevet (?) maling m.m. 3.1909/13: Omfattende. Kalkmalerier fremdraget, nye kamtakker på tårn og gavle m.m. 4.1958-60: Nyt el-varmeanlæg – kristusfigur hensat i kirkens kapel – maling m.m. 5.1998-99: Omfattende udvendig restaurering. Nyt tegltag m.m. 6.2005-06: Total indvendig renovering: Nyt varmeanlæg, restaurering af alterparti, nyt alterbord, stolestader, gulve, orgel, belysning, kalkning, maling m.m. Samtidig indrettedes nyt handicaptoilet og oliefyr i redskabsbygningen.