Spaghettigudstjeneste i Skamstrup Kirke

Der var lys og varme i Skamstrup Kirke d. 22/11 da Kathrine og Johannes bød indenfor. Her fortalte de om at blive væk og blive fundet igen. Børnene fik et lys så de kunne finde deres forældre. Derefter skulle  forældrene finde børnene i mørket. Bagefter var der pasta og kødsovs til alle i præstegården.

Tirsdagstræf

Frank Andresen kom forbi Skamstrup præstegård og fortalte om sin tilknytning til Rosenvænget, sit frivillige arbejde og arbejdslivet som lærer. En hyggelig eftermiddag med kaffe og kage.

Godnatgudstjenste

Gudstjeneste for småbørn og deres forældre. Stolene blev flyttet væk, madrasserne rullet ud, og så var der plads til de små... Boller og pølsehorn blev spist, der blev sunget og fortalt historie. En super hyggelig og børnevenlig aftenstund med de små. På billedet ses to store piger, der er igang med at bage til de små :)

Spaghettigudstjeneste i Skamstrup

De store gryder var fremme, da der var spaghettigudstjeneste i Skamstrup. Gudstjeneste i børnehøjde og bagefter var der spaghetti og kødsovs til alle i præstegården.

Tirsdagstræf

Denne gang var det Jens Rubæk der fortalte om sin sejltur op og ned langs Grønlands vestkyst. Spændende fortælling og dejlig kage.

Skærtorsdagsgudstjeneste med påskemåltid

Skærtorsdag er en særlig dag i Kirkerne i Mørkøv. Efter gudstjenesten i Stigs Bjergby Kirke, rundes dagen af med fællespisning i Præstegården. Her har frivillige tilberedt påskelammet og de bitre urter. En dejlig dag i hyggeligt fællesskab.

Påskelegedag

Masser af børn fra 1. til 4 klasse og konfirmanderne havde fundet vej til Stigs Bjergby Præstegård til årets Påskelegedag. Flaget blev hejst imens vi sang 'I østen stiger solen op' og så var de forskellige værksteder klar. Der blev pustet æg og malet. Bagt brød og snittet grønsager. Plantet påskeliljer og spist frokost. Stod på kirkebænkene og sang. Støbt tinkors og filet dem glatte. Knyttet bånd og knyttet venskaber. Fundet påskeæg og sidst, men ikke mindst spist roulader :)

Gospel i Skamstrup

Energisk og smittende gospelkoncert i Skamstrup Kirke, her kunne man kun blive glad. Der var sang, fra koret trådte ind i kirken og til de gik ud. Hele kirken blev revet med i den rytmiske musik og sang. En dejlig stemningsfuld oplevelse. Desværre driller billederne lidt, men her kommer 2  

Godnatgudstjeneste

 

Godnatgudstjeneste for første gang i Kirkerne i Mørkøv! Stolene blev flyttet væk, madrasserne rullet ud, og så var der plads til de små... Boller og pølsehorn blev spist, der blev sunget og fortalt historie, blæst sæbebobler og leget med faldskærm. En super hyggelig og børnevenlig aftenstund med de små.    

Tirsdagstræf

Tove Andersen, formand for Skamstrup menighedsråd, fortalte om sine gøremål inden for kirken. Det at tage store beslutninger om renovering af præstegården og ansættelse af ny præst, som var opgaver der krævede stor indsigt og overskuelighed. En hyggelig eftermiddag med samvær, kaffe og Ruth's bananroulade.

Spaghettigudstjeneste

Vi havde besøg af Pokemon og Picatu i kirken, da Johannes og Katja holdt spaghettigudstjeneste. Med et billede af Jesus der krammer Picatu. Johannes fortalte om spillet der har 'stop' i mange kirker, at man får ny energi og børnene fandt de små figurer rundt i kirken og fik en slikpose. Derefter var der pasta og kødsovs i præstegården. En hyggelig aften med mange børn og vokse

Fastelavn

Der var udklædte børn og voksne i Skamstrup Kirke, årsagen var Fastelavn. Efter gudstjenesten og dåb, gik alle over til præstegården, hvor der på gårdspladsen blev slået katten af tønden. Kakao og fastelavnsboller blev nydt i konfirmandstuen. En hyggelig dag med mange udklædte.

 

 

 

 

Sogneaften om kalkmalerier

Dette arrangement måtte vi desværre aflyse pga. sygdom. Håber snart vi kan oplyse en ny dato.

Tirsdagstræf

Lisbeth Henriksen, som er gravermedhjælper på Mørkøv Kirkegård, fortalte om mange års arbejde på kirkegåden. Det at være tæt på sin arbejdsplads, tæt på de mennesker der kommer i glæde og i sorg, og om årets gang. Det gav anledning til mange spørgsmål, som blev besvaret. En hyggelig og lærerig eftermiddag der blev rundet af med kaffe, kage og sang. 

 

Spaghettigudstjeneste i Skamstrup

Masser af børn og voksne var mødt op i Skamstrup Kirke. Her fortalte Katja historien om, da Gud skabte Adam og at Gud skabte Eva for at Adam ikke skulle være alene. At man ikke rigtig kan lave en rundkreds når man er alene, men det kan vi, når vi er sammen. Efter gudstjenesten var de søde damer klar med pasta og kødsovs til alle 85 mennesker. En hyggelig eftermiddag/aften med sang, slik, krammer, kødsovs og snak.

Hellig trekonger

Julen skal afsluttes og det nye år skal bydes velkommen. Stigs Bjergby Præstegård var rammen, hvor Knud Aage Back fortalte om sin bog "Verdens bedste skole" en erindringsfortælling om 60 års dansk skoleudvikling. Sang og musikunderholdning med musikker og solister. Dertil kaffe og svesketærte. Hyggeligt selskab hvor Jørgen Lund styrede tropperne, og der til sidst blev skålet i portvin med ordrerne: Godt nytår!

 

 

Meer-Musik

Traditionen tro kom Meer-Musik forbi Mørkøv Kirke med deres skønne repertoire af julens sange. Der var både plads til korsang og fællessang. En skøn nydelse for de fremmødte. 

Tirsdagstræf -Julemøde

Vi hørte juleevangeliet i kirken og herefter gik vi i Præstegården hvor der var hjemmebagte æbleskiver og kaffe. Et hyggeligt indslag var salmequizzen, som gav anledning til meget snak. Denne eftermiddag bar præg af sang og masser af snak om julestads og juleknas, hjemmebag og juletræ. Glædelig jul til alle.

De ni læsninger

De ni læsninger er en aftengudstjeneste hvor folk fra menigheden på skift læser op fra biblen. En meget stemningsfuld aften hvor der synges mange salmer og hvor Mona, som er kirkesanger også synger solo. 

Jyderup sangkor

En dejlig julestemning bredte sig blandt tilhørerne, da Jyderup sangkor stemte i og fyldte kirken med mange af julens sange. En hyggelig aften med masser af sang og musik 

Tænd-Lyset-Fest i Skamstrup

Der var koldt på toppen ved Skamstrup mølle, så det var godt vi fik varm kakao. Møllesangen blev sunget og lyset blev tændt. Derefter gik vi til kirken hvor alle sang med på Søren Banjomus og andre kendte julesange. Organisten Michael spillede for på klaver, sammen med to andre på guitar og bas. Minikonfirmanderne dannede Englekoret og sang 2 af deres sange fra Krybbespillet. En dejlig afslappede eftermiddag der sluttede med fakkeloptog fra kirken og ned til forsamlingshuset hvor der var lidt godt at spise. 

Julemarked i Stigs Bjergby

For 2. gang afholdte vi; Beboer-Støtte-Idrætsforeninger og Kirkerne i Mørkøv, JULEMARKD. Kirken var fuld da Katja fortalte juleevangeliet, og det lille træ på plænen foran kirken blev tændt. Minikonfirmanderne bar lyset ned til forsamlingshuset, dog uden lys, da det hele tiden blæste ud... De mange juleboder var klar til at tage imod alle de fremmødte og der duftede dejligt af nybagte æbleskiver. Midt i alt dette opførte Minikonfirmanderne krybbespillet Tilbage til Betlehem med sang fra det store Englekor. En fantastisk dag med masser af julehygge.

Tirsdagstræf

Inger Hansen fortalte om en nordfynsk saga. Der var kaffe, kage, sang og hyggeligt samvær. 

Spaghettigudstjeneste

Gudstjeneste i børnehøjde. I denne mørke tid var oplagt at tale om lyset. Lyset så vi bedre kan se, lyset som skaber hygge, tænde et lys for dem vi holder af, var nogle af de ting Jeannie og Katja fortalte om. Børnene tændte lys med knæklys og stjernekaster. Til sidst fik vi alle en 'krammer' af Gud. Efter gudstjenesten stod de frivillige damer klar med spaghetti og kødsovs til alle i Stigs Bjergby Præstegård.

Efterårssang i Skamstrup

Hyggelig efterårsstemning med masser af sang i Skamstrup præstegården. Organist Michael Roepstorff og kirkesanger Mona Hoelgaard sang for, og alle de glade fremmødte stemte i. Der var dejlige kager til kaffen. 

Tirsdagstræf i Skamstrup

Torben Lauritsen fortalte spændende om sine oplevelser i Grønland. Bagefter hyggede vi med kaffe, kage, sang og hyggeligt samvær.